Grønland

Vi kender Grønland

GNC ApS blev stiftet af Niels Meinel i 2003, da Skanska Grønland A/S valgte at trække sig ud af Grønland, og GNC opkøbte en stor del af Skanskas anlægsvirksomhed i Nuuk.

Siden har vi opbygget en stærk maskinpark og en kompetent stab af 40 medarbejdere, gearet til arktiske forhold.

I 2010 fusionerede GNC med Polar Entreprenøren ApS, der var ejet af Torkil Bislev og Lars Pavia Madsen. Hermed styrkede vi vores forudsætninger for at byde ind på nye og større opgaver inden for olie- og mineralindustrien.

Vores indgående kendskab til Grønland og de virksomheder, som opererer her, sætter os i stand til hurtigt og effektivt at tackle de udfordringer, som de lokale forhold byder vores kunder.

Vi har egne værkstedsfaciliteter med tilhørende smedeafdeling, hvor vi udfører reparationer og vedligehold. Derudover er GNC den eneste entreprenørvirksomhed med eget stenbrud i Nuuk. Med vores mobile stenknuser- og sorteringsanlæg kan vi levere sten og skærver i alle størrelser og foretage nedknusning der, hvor vores kunder har behov for det. vi har desuden produktion af betonvare til egen brug.